Arbejde hjemmefra med baby
5 tips til at balancere arbejdsliv med at gå hjemme med din baby
Du er på barsel eller går hjemme med dit barn og prøver, hvad der kan syntes som umulige opgave, at jonglere din sidegesjæft eller selvstændige virksomhed med livet som hjemmegående.
Okay vi indrømmer: du står over for en udfordring, men ikke en umulig én. Her giver vi dig 5 tips til at få en mere effektiv arbejdsdag med en baby.
1. Arbejd når baby sover
Vi ved godt hvordan virkeligheden med en baby ser ud. God nattesøvn er ofte noget, der hører fortiden til. Når din baby derfor endelig tager en lur i løbet af dagen, kan det være nødvendigt selv at tage en lur. Er dit barn lidt ældre sover det måske allerede nu lidt bedre og tager flere gode lure i løbet af dagen. Hvis dit barn har en nogenlunde rutine så prøv at skemalæg din dag efter dit barns lur-mønster i løbet af dagen. Sover dit barn fx. 3 lure om dagen kan du planlægge at sove i den første lur og arbejde i 2 næste. Prøv at holde dit skema, så du ikke ender med at vasketøj eller overspringshandle i den dyrebare lur tid. Du har brug for den mulighed for at koncentrere dig fuldt ud om en arbejdsopgave uden at blive distraheret af din baby. Du kan derimod bedre klare små praktiske opgaver, som at rydde op eller ordne vasketøj, når din baby leger ved siden af dig.
2. Strukturér dine arbejdsopgaver efter fokusniveau
Der er arbejdsopgaver, der kræver et højt fokusniveau, hvor du har brug for fuld koncentration, hvor du ikke kan blive distraheret. Planlæg at sidde de opgaver når din baby sover. Andre opgaver kan klares mere på automatpilot og du kan klare dem mens din baby måske leger selv ved siden af. Prøv at lave en liste over dagens eller ugens opgaver og kategoriser dem efter fokusniveau. På den måde ved du præcis hvilke opgaver du skal gå igang med på det rigtige tidspunkt og får udnyttet din baby’s soverytme optimalt.
3. Lav gode arbejdsstationer
En god arbejdsstation er vigtig for at få en god arbejdsrytme hjemmefra. Men med en baby har du sommetider brug for at have mere end én arbejdsstation. Fx. én arbejdsstation, du har i et særskilt værelse, som du har brug for når du skal koncentrere dig, og som du kan gå ind i når din baby er lagt i seng om aftenen eller sover lur i løbet af dagen. Men du har også brug for en lille mobil arbejdsstation med en bærbar computer, du kan sidde ved med baby ved siden af eller som du kan tage med dig, når du er ude Det kan fx. være et lille bærbart pc stativ du hurtigt kan slå op ved siden af din baby’s legetæppe når din baby er optaget af legetøj eller andet.
4. Få et hurtigt stabilt internet
En ting du ikke vil døje med, når tiden er kostbar, er langsomt ustabil internet. Derfor sørg for, at du har en god stabil internet forbindelse, så du ikke skal sidde og vente 100 år på at down- eller uploade filer og dokumenter. En anden ting, der også er vigtigt, særligt hvis du ofte er ude på farten med din baby, er at få en mobil internet løsning, så du kan tage den bærbare med på farten og arbejde fra en bænk eller kaffebar, mens din baby sover. Du vil kort sagt ikke misse en dyrebar mulighed for at arbejde lidt, ved at spilde din kostbare tid med et internet, der driller.
Hvis du er i tvivl om hvilken hastighed du pt. har kan du tjekke din internet hastighed her.
Billigste mobil abonnementer med fri tale
5. Lad rod være rod - opgiv drømmen om 'superwoman'
En af de klassiske ‘fejl’, kvinder (eller mænd) på barsel ofte begår er at have for høje ambitioner om hvad de skal nå i løbet af dagen. At være mor eller far er et fuldtidsarbejde. At have ambitioner om at få indpasset lidt arbejde i en krævende hverdag med dit barn er allerede mere end de fleste magter. Derfor, tillad dig selv at prioritere. Bank ikke dig selv i hovedet med at hjemmet også skal slå snorlige og skal være skinnende rent. Når dit barn er vågen, brug tiden aktivt sammen med det, og lade rod være rod og skidt være skidt. Dit barn vil aldrig komme efter dig at for at det hjem det voksede op i var for rodet. Det er kun nogle krav vi stiller til os selv, som oftest fordi vi er bange for hvad andre vil tænke. Ingen forventer et rent og oprydeligt hjem med småbørn. Tillad dig selv at have lang snor her. Sæt eventuel en dag af om ugen, fx. i weekenden, hvor du og din partner kan gøre rent sammen og hjælpes ad. Eller læg penge til siden og køb dig fra det. Ansæt en rengøringsdame, der kommer hver uge eller hver 14. dag f.eks.
Klap dig selv på skuldren. Du er mega sej.
At være ny forældre er ingen nem sag. Du gør det så godt du kan og det er det bedste du kan gøre. Tal kærligt til dig selv, du varetager lige nu en af livets vigtigste opgaver. Du har brug for et selvkærligt klap på skulderen, det vil både få dig til at shine i dit arbejdsliv og som nybagt mor eller far.
God arbejdslyst!
Det formelle
Anmeldelser